Barn owl (Tyto alba) catching bats in Denmark

The barn owl is known in Europe to catch bats (Sieradzki & Mikkola 2020). Bats often make up less than 1% of the diet, but up to 30% have been found (Sommer et al 2009). In 2025, a Brown Long-eared Owl (Plecotus auritus) was found in barn owl flycatchers in Denmark (table 1). The occurrence of bats was investigated in two large Danish barn owl feeding surveys (38,899 prey (1933-1942)) (Lange 1948) and (94,588 prey (1970-2025)) (own data). A total of 57 bats were found (table 2). Bats made up 0.12% and 0.008%, respectively. Serotine Bat (Eptesicus serotinus) was the most numerous species with 38.6%.

Key words: Denmark, Barn owl, food, bats, Myotis daubentonii, Myotis nattereri, Pipistrellus sp., Eptesicus serotinus, Plecotus auritus.

Slørugle (Tyto alba) fanger flagermus

I forbindelse med kortlægning af småpattedyr (mus og spidsmus) i Sydjylland blev sløruglegylp indsamlet på en økologisk kvæggård i Sydvestjylland nær den dansk/tyske grænse i 2025. Højst overraskende blev en flagermus fundet i et af gylpene.

I de senere år er der fokuseret på uglers og især sløruglens prædering af flagermus, der nu er beskrevet for en langt række europæiske lande (Sieradzki & Mikkola 2020).

Flagermus som byttedyr for slørugle er ikke tidligere beskrevet for Danmark over et længere tidsforløb, som her beskrives. 

Metode og materiale

Der blev indsamlet 28 sløruglegylp i august 2025, som manuelt blev dissekeret, og småpattedyr blev efterfølgende artsbestemt efter (Laursen 2005). Fund af kranie og begge kæber af en flagermus i et af gylpene blev artsbestemt efter (Bibrich & Stachurska 1981). Flagermusenes forekomst historisk set i sløruglegylp skydes to store undersøgelser. Lange (1948) indsamlede 38.899 byttedyr i perioden 1933-1942 og i perioden 1970-2025 blev 94.588 byttedyr indsamlet (Laursen 2024). Begge gylpindsamlinger er langt overvejende gjort på gårde. 

Resultater

Sløruglegylpene indeholdt 157 byttedyr, hvor spidsmus udgjorde 67%, hvilket er en meget stor andel sammenlignet med andre danske undersøgelser (Laursen 2024) (tabel 1). Blandt byttedyrene blev en Brun langøre (Plecotus auritus) (tidligere Langøret flagermus) fundet i et af gylpene (Tabel 1). Brun langøre er ret almindelig og udbredt i Danmark, men ikke angivet fra Sydvestjylland i atlasundersøgelsen for pattedyr (Baagøe & Jensen 2007). Arten foretrækker blandskov (Staalsen 2024) som kun forekommer spredt i Sydvestjylland. Brun langøre og Grå langøre (Plecotus austriacus) kan adskilles på kraniekarakterer. Grå langøre blev fundet som ny art for Danmark i Nordjylland i 2024 (Durinck 2024).

I en ældre dansk undersøgelse (1933-1942) udgjorde flagermus 0,12% af 38.899 byttedyr (Lange 1948), og i perioden 1970-2025 udgjorde de 0,008% af 94.588 byttedyr (Laursen 2024). Samlet for hele perioden 1933-2025 blev 57 flagermus fundet i sløruglegylp (0,04%) (tabel 2). Sydflagermus var den talrigeste art med 38,6%. Der var således en betydelig større andel af flagermus i Langes undersøgelse.

Diskussion

Slørugle og Natugle (Strix aluco) er de uglearter i Europa, der oftest fanger flagermus (Sieradzki & Mikkola 2020). I undersøgelser af sløruglens føde i fire sydeuropæiske lande udgjorde flagermus 0,02-0,95% af føden (Mikkola 1983), hvilket er på niveau med denne undersøgelse. Når der i nærværende undersøgelse blev fanget betydelig flere flagermus i Langes undersøgelse end i den nyere undersøgelse, tillægges det gunstigere habitater for flagermus i årene 1933-1942 sammenlignet med 1970-2025. På Langes tid var der betydelig flere mindre landbrug, flere og større udyrkede arealer og vådområder samt langt mindre brug af sprøjtemidler – hvis overhovedet noget – sammenholdt med perioden 1970-2025.

Det er dokumenteret, at slørugle kan prædere et betydeligt antal flagermus, når fourageringsbetingelserne er til stede (Sommer et al 2009) og (Sieradzki & Mikkola 2020). (Sommer et al 2009) nævner, at 79 Troldflagermus (Myotis nattereri) svarende til 30% af en portion byttedyr blev fundet i sløruglegylp indsamlet i en underjordisk kælder i Dömitz-fæstningen i Tyskland.

Slørugle er kendt for at fouragere inde i og nær bygninger (Laursen 2005, 2024). Det er formentligt her arten især har fanget flagermus. Den forholdsvis store andel af Sydflagermus (tabel 2), kan skyldes arten tilknytning til bebyggelse, og at slørugle måske har lettere ved at fange de større flagermusarter.      

Det må frarådes at opsætte sløruglekasser nær flagermuskolonier og deres overvintringssteder. Sløruglen kan især være en trussel, hvor der er små populationer af truede flagermusarter.

Litteratur

Bibrich M & Stachurska J 1981: Keys to Vertebrates of Polen – Mammals. – Polish Scientific Publishers – Warszawa 1981.

Baagøe H J & T S Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. S. 392.

Durinck J 2024: Ny flagermusart for Danmark. - Arter.dk

Lange H 1948: Sløruglens Føde belyst gennem Undersøgelser af Gylp. - Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 42:50-84.

Laursen J T 2005: Er husmusen (Mus musculus) i stærk tilbagegang? - Bestandsudvikling i Danmark 1896- 2004 på grundlag af forekomst i uglegylp. - Flora og Fauna 111(2): 39-48. Århus 2005.

Laursen J T 2024: Status, bestandsudvikling og fødevalg for Danmarks ynglende ugler ca. 1960-2021. (With a summary in English: Status, population trends and food selection in Denmark’s breeding owls 1960-2021). Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 118 (2024): 65-79.

Mikkola H 1983: Owls of Europe. – T & A D Poyser.

Sieradzki A & Mikkola H J 2020: A Review of European Owls as Predators of Bats. - University of Eastern Finland. Owls Book.

Sommer R S, Niederle M., Labes R & Zoller H 2009: Bat predation by the barn owl Tyto alba in a hibernation site of bats. – Folia Zoologica 58(1): 98-103. Neubrandenburg University of Applied Science.

Staalsen E V 2024: NOVANA -overvågning. DCE - National Center for Miljø og Energi.

Tak

En tak rettes til Peter Kjer Hansen for indsamling af sløruglegylp.