Colony of Common bats (Nyctalus noctula) at Brabrand Lake in Denmark 1998-2006.

Koloni af brunflagermus (Nyctalus noctula) ved Brabrand Sø 1998-2006. Laursen, Jørgen Terp: Gejrfuglen.dk 2008, 44. årg. Nr. 2 s. 8-17.

ENGLISH SUMMARY

A hollow beech tree which served as roost for Noctule Bats (Nyctalus noctula) was discovered in April 1998 in a little groove located near meadows on the lake of Brabrand in Eastern Jutland, Denmark. The tree was subsequently visited several times by the author in 1998-2000 in order to determine the species and number of bats using the roost and the time they left their roost in relation to sunset, temperature and disturbances. In the following years (2001 – 2004) the roost was visited fewer times. The roost was watched from 15-30 minutes before sunset to 15-25 minutes after the last bat had left the tree. The observations were carried out with the help of a Pettersson ultrasound detector D 100. The roost was used by a great number of Noctule Bats in 1998-2001 (range 11- 77), but it was almost given up in 2002-2004. The bats stayed in the roost by low temperatures (< 11,5 ˚C). The bats were very tolerant of human activities in the groove, as a path used for cycling and walking traverses it. They were neither responding to the occurrence of a rookery in the groove, nor was the occurrence of nesting woodpeckers or ringdoves of any apparent consequences.

Forord

I Danmark er der registreret 17 arter flagermus, hvor brunflagermusen og sydflagermusen (Eptesicus serotinus) er de største naturligt forekommende arter (Baagøe & Jensen 2007). Mere end nogen anden dansk flagermusart er brunflagermusen, der er almindelig i landet, knyttet til landskabstyper med skovagtig karakter, men træffes også i byområder. Man kan roligt karakterisere brunflagermusen som en naturskovs-indikator-art, der benytter gamle hule træer som dagkvarter året rundt. Arten optræder derimod meget sjældent inde i bygninger.

Indledning

Den 25.4.1998 cyklede jeg en aftentur rundt om Brabrand Sø. Det var en ret varm dag og et tidspunkt på året, hvor jeg endnu ikke havde set én flagermus. Da jeg cyklede gennem den lille lund, der ligger lige vest for Dødeåen på sydsiden af søen og var kommet ca. midt ind i lunden ”væltede” det pludselig med flagermus omkring mig. Jeg havde umiddelbart svært ved at se, hvor de kom fra. Men pludselig fik jeg øje på et hul i en gammel bøg hvor ud fra, der fløj flagermus. Der blev talt 34 individer. Denne spændende oplevelse gav anledning til at se nærmere på lokaliteten. Nogle spørgsmål blev straks stillet: Var det et enkeltstående tilfælde? Var det en hidtil ukendt overvintringslokalitet eller en mere perifer soveplads for flagermus, der var blevet opdaget? Hvilken art eller arter var der tale om? Ved hjælp af ØBFs flagermusdetektor blev min formodning ved næste besøg hurtigt bekræftet - at der var tale om brunflagermus. I de følgende år har brunflagermus-lokaliteten været genstand for flere besøg og undersøgelser. Resultaterne beskrives i det følgende.

Men først lidt om brunflagermusens biologi.

Adfærd og føde

Brunflagermusen er den flagermusart vi normalt først ser om foråret, hvor den allerede kan være fremme i marts måned og den, der senest går i hi om efteråret. Det er iagttaget, at brunflagermusen har 2-3 natlige jagter og at aktiviteten er påvirket af vejrforholdene (Gjerde 1997). Brunflagermusen jager altid i åbent luftrum og kan træffes på jagt sidst på dagen i dagslys, hvor den, ofte i stor højde og i hurtig retlinet flugt, jager byttedyr som større biller over f.eks. et skovbryn eller en skovlysning. Det er på det seneste i øvrigt påvist, af sydeuropæiske forskere, at brunflagermusen kan fange småfugle!! Foruden flugtformen er de relativt store smalle vinger samt formen på det indre øre (se fig. 7 – Jensen 1988) karakteristisk for arten. Om dagen tager brunflagermusen som regel ophold i hule træer, men kan også benytte flagermuskasser (Lindhard 1998). Arten stiller ret strenge krav til de fysiske forhold inde i og omkring det træ, der vælges som opholdssted (Jensen 1993).

Stemme og detektor

Brunflagermusens stemme er relativt kraftig og kan karakteriseres ved brug af flagermusdetektor som bølger af kvidrende og sitrende lyde. Med lidt held og god hørelse kan man godt høre arten med det blotte øre. På tæt hold høres ofte svage knitrende lyde. Lige inden udflyvningen fra sovepladsen er det let at høre brunflagermusen og endda på ret stor afstand. Det lyder nærmest som stæreunger der tigger om føde!

Et meget vigtigt redskab til registrering af flagermusenes lyde er så afgjort en flagermusdetektor, der også er velegnet, når man skal følge f.eks. brunflagermusen på fourageringstogter i landskabet. Lydfrekvensen (kHz) kan ligge under 20 hos brunflagermus. Lyden i detektor hos brunflagermus er nogle karakteristiske plip-plop-lyde som foregår i langsom skiftende rytme, der under optimale forhold kan høres i en afstand af 150-200 meter (Lindhard 1999). Flagermusdetektor er også et glimrende redskab til at registrere lokaliteter – sovepladser - for brunflagermus og andre flagermusarter. Men metoden har den svaghed, at flagermus kun høres i en kort tid lige før udflyvningen. Zoolog og flagermusekspert Birger Jensen (pers. medd.), der også havde lejlighed til at besøge nærværende lokalitet, angiver, at den voldsomme stemmeudveksling formentlig skyldes, at flagermusene kort tid før de forlader sovestedet, søger hen til hullet før de flyver ud på jagt, hvorved der opstår trængsel og skærmydsler om at få de bedste udflyvningspladser.

Formål og metode

Formålet med undersøgelsen var at kortlægge artssammensætningen af flagermus, antal individer og udflyvningstidspunkt i relation til solnedgang og andre vejrforhold. Desuden hvor lang en periode flagermusene benyttede stedet som dagkvarter. Endelig blev dyrelivet (fugle og pattedyr), der var tilknyttet området nær sovestedet, også beskrevet med fokus på, om der var forhold som kunne have indflydelse på brunflagermusenes tilstedeværelse. Lokaliteten blev primært undersøgt i perioden ultimo april til primo maj i årene 1998-2006, men især i årene 1998, 2000 og 2001. I enkelte år blev flagermustræet også besøgt i marts måned. Sovepladsen blev overvåget fra 15-30 minutter før solnedgang og til ca. 15-25 minutter efter sidste flagermus havde forladt træet. Desuden blev udflyvningstiden (tiden fra første til sidste flagermus havde forladt sovestedet målt i minutter) kortlagt. Der blev hver gang observeret fra samme punkt inde i lunden ved Brabrandstien – ca. 10 meter fra flagermustræet. Temperaturen, der blev aflæst i hele grader, blev målt fra et fast punkt nemlig i ca. 1,5 meters højde ved observationspunktet. Målingen blev foretaget, da de første flagermus forlod træet. Foruden temperaturen blev følgende noteret:

Vindretning, vindstyrke, skydække og eventuel nedbør samt andre forhold, som måske kunne tænkes at indvirke på flagermusenes aktivitet og tilstedeværelse. Klokkeslæt blev angivet i vintertid. Til brug ved registrering af flagermusaktiviteten og artssammensætningen blev benyttet flagermus-detektor - Ultrasound detector D 100 af mærket Pettersson. Flagermus-træet Flagermusenes opholdssted var et gammelt delvist mørnet tvedelt bøgetræ, der stod omtrent midt i en lille lund bestående af især ældre løvtræer. Flagermusene gjorde brug af 3 huller i flagermustræet – hvoraf to pegede mod sydvest og et mod syd. Afstanden mellem hullerne var ca. 30 cm. Det var primært det sydvendte hul, der blev benyttet. Dette hul var ret stort, slidt og noget ovalt, med tydelige fure i nederste del af hullet samt med en mørkfarvet rand i bunden af hulkanten, som kan stamme fra urin fra flagermus. Disse iagttagelser indikerer, at træet kan have været benyttet i mange år. Afstanden fra jordoverfladen til nederste sydvendte hul var 4,20 meter. Træet, der stod ca. 8,5 meter fra Brabrandstien, havde ingen sidegrene op til hullerne, så der var fri passage for flagermusene.

I december 2006 væltede træet desværre i en storm og er nu ubrugeligt for flagermus.

Besøg

Antal besøg, hvor flagermus blev registreret, fordelte sig således: 1998: 13 (28.4- 28.5), 1999: 8 (29.3 - 29.5), 2000: 12 (25.4 - 30.5), 2001: 2 (30.4 - 3.5), 2002: 1 (29.4), 2003: Ingen, 2004: 2 (29.4- 6.5), 2005: Ingen, 2006: Flagermustræet væltet. Resultater I årene 1998 – 2001 husede flagermustræet en ret stor bestand af brunflagermus. Fra 2002 og til træet væltede i 2006, var der imidlertid kun tale om få og sporadiske besøg af arten. Største antal observationer pr. år var 64 ex. (29.4.1998), 11 (1.4.1999) 52 ex. (29.4. 2000) og 77 ex. (30.4. 2001). Nogle dage overnattede enkelte brunflagermus i to høje løvtræer, der stod ca.10 meter fra flagermustræet. Den 4.5.1998 kunne flagermusene, der sad inde i træet, høres op til 60 meter derfra med det blotte øre! Karakteristisk forlod brunflagermusene meget hurtigt dagskjulet – i gennemsnit i løbet af 20 minutter (tabel 1). Sædvanligvis har der under en aftenobservation været 1-2 toppe med særlig mange udflyvende individer efterfulgt af få udflyvninger (tabel 3, 3a, 3c). Tabel 1a viser, at det samlede antal brunflagermus iagttaget i perioden 28.4. - 28.5.1998 aftog betragteligt allerede efter en uges overvågning. Herefter blev sovestedet benyttet af få flagermus i resten af observationsperioden i 1998. Omkring skoven blev der vha. flagermusdetektor også registreret syd-, dværg- og vandflagermus. Mod forventning viste undersøgelsen ikke et klart billede af sammenhæng mellem antal udfløjne brunflagermus og udflyvningstidens varighed.

Temperaturens betydning

Der blev foretaget temperaturmålinger på 11 af de 13 observationsdage i 1998. De lå i et temperaturspænd fra 7 grader (den 21.5.) til 18 grader (den 1.5.). Gennemsnit 12,5 grader for første udflyvning de 11 dage (tabel 2). To dage - 4.4.1999 og 20.4.1999 - blev flagermus hørt inde i træet, men udflyvning blev ikke iagttaget. Temperaturen de to dage var henholdsvis 11,5 ºC og 6 ºC.

I München i Tyskland er der foretaget meget omfattende undersøgelser af artens jagtadfærd sammenholdt med vejrforhold. Resultaterne viste, at brunflagermusene forlod kolonien 2-3 gange pr. nat. De fløj ud, når temperaturen var mindst 11,2 C grader. De gange de fløj 3 ture var gennemsnitstemperaturen 15.9 C. Når de først havde forladt kolonien, spillede temperaturen en mindre rolle. Regn reducerede aktivitetsperioden til det halve. I overskyet vejr forlod de kolonien lidt tidligere. Vind påvirkede ikke jagtrytmen. (Gjerde 1997). Gjerde skriver, at flagermusenes aktivitet er meget afhængig af temperaturen. Er den under 6 grader vil næsten ingen flagermus være på jagt om natten, men er temperaturen derimod over 10 grader vil de fleste være ude på jagt.

Tabel 1. Udflyvningstiden i relation til antal brunflagermus fordelt på 10 observationsdage. 1998-2002.F.eks.lod 51 flagermus dagskjulet i løbet af 12 minutter.

Tabel. 1a. Fordeling af brunflagermus iagttaget ved udflyvning fra dagskjul ved Brabrand Sø i 1998.

Tabel 2. Udflyvningstidspunkt sammenholdt med temperaturen, når de første brunflagermus forlod dagskjulet i perioden 28.4. - 28.5. 1998.

Tabel 3. Antal brunflagermus 29.4.1998 fordelt på tidspunkt.

Tabel 3a. Antal brunflagermus 1.5.1998 fordelt på tidspunkt.

Tabel 3c. Antal brunflagermus 7.5. 1998 fordelt på tidspunkt.

Støj og færdsel

Arten viste sig ret tolerant over for omgivelserne, da flagermusene tilsyneladende ikke følte sig generet af fuglene i skoven - specielt ”larmen” fra den store rågekoloni. Det samme gælder de menneskelige aktiviteter - f.eks. de gående og cyklisterne på Brabrandstien, der færdedes ret tæt på flagermusene Tabel 2. Udflyvningstidspunkt sammenholdt med temperaturen, når de første brunflagermus forlod dagskjulet i perioden 28.4. - 28.5. 1998. Tabel 3. Antal brunflagermus 29.4.1998 fordelt på tidspunkt. træet. Det kunne tolkes som om, at det er vigtigere for brunflagermusen, at de fysiske forhold inde i flagermustræet og adgangsforholdene dertil er optimale end forstyrrelsesgraden fra dyr og mennesker i området. Flagermus har ellers ry for at forsvinde fra bostedet, hvis der opstår for meget uro.

Trusler

Trods sin hurtighed i luften er brunflagermusen, når den er fremme i dagens lyse timer, et potentielt bytte for mange rovfugle.

Forholdet mellem flagermus og rovfugle er undersøgt i Tyskland af blandt andet P. Sommer og J. Haensel (2003). De fandt, at brunflagermus er endt som bytte for ørnevåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, lærkefalk og vandrefalk. Især vandrefalk tager hyppigt flagermus.

Midt om dagen i oktober 2005 var vi flere personer, der var vidne til usædvanlig mange brunflagermus ved Årslev Engsø. Denne ”masseoptræden”, der blev set i nogle dage, skyldtes formentligt, at flagermusene havde været nødsaget til at forlade deres opholdssted. Her sås en stationær vandrefalk, der havde sit faste tilholdssted på en af el-masterne, slå mindst 6 brunflagermus! Når brunflagermusen tager ophold i hule træer er den naturligvis også udsat for at blive taget af rovdyr, hvor skovmår, husmår og måske egern må antages at være de største fjender. Det er tankevækkende at husmåren (se senere) færdes i undersøgelsesområdet og har haft let adgang til flagermustræet.

Iagttagelser ved uperiodiske besøg

1. Tjekket 29.4. med detektor – en brunflagermus hørt inde i træet.
2. 2003. Flere besøg, men der blev ikke registreret flagermus i træet.
3. 2004. 29.4. Kl. 20.20 – 21.25. Uden brug af detektor. Ret kraftig østlig vind og køligt vejr. Nu bor et par solsorte i træet blot ca. 30 cm fra flagermushullet. Græsstrå i flagermushullet. Nu næppe mere flagermus i træet. 50-75 beboede rågereder i lunden. Den 6.5. kl. 21.00 – 21.50. Brug af detektor. Meget lunt, 0/8, let vind, god sigt. En brunflagermus fløj ud kl. 21.44 (18 MHz) – generelt få flagermus i området. Der hang plantefiber ud af udflyvningshullet. Øredøvende larm fra rågerne.
4. 2005. Flagermustræet blev ikke besøgt.
5. 2006. 29.12. bliver flagermustræet fundet knækket så kun halvdelen af træet står tilbage.
6. I januar vælter den sidste del af træet i en storm.

Andre beboere i den gamle bøg

Flagermustræet blev benyttet af flere fuglearter. Stor flagspættede ynglede i et hul 1,5 meter over flagermushullet i 1999 og i 2000. Ringdue ynglede i 2003, Solsort ynglede i 2004. Musvit ynglede og sås gå til overnatning i træet i flere af årene. Træet har ligeledes huset enkelte par råger af skovens rågebestand på ca. 40-50 par, men har også fungeret som overnatningssted for alliker. Den 24.5.1998 sad en ung natugle i træet. Den 19.5.1998 kl. 21.59 passerede en husmår ca. 10 meter forbi træet. Det var fuglenes alarmkald, der gjorde mig opmærksom på måren. Samme aften var det også interessant at iagttage, at en del flagermus forlod træet to og to - ivrigt ”snakkende”.

Konklusion

Med registrering af op til mindst 77 brunflagermus i kolonien ved Brabrand Sø er den formentligt blandt de største, der er fundet i Danmark. Hvad der er den direkte årsag til, at brunflagermusene tilsyneladende forsvandt - måske allerede i 2002 - er ukendt. Det kan være ynglebiologisk bestemt, utøj på sovepladsen eller måske forstyrrelser. I lighed med de norske og tyske undersøgelser viser nærværende undersøgelse, at brunflagermusens udflyvningstidspunkt ved Brabrand Sø formentligt var afstemt efter temperaturen og solnedgang – sidstnævnte dog mangelfuldt undersøgt. Støvregn og vindstyrken hæmmede tilsyneladende ikke udflyvningen af brunflagermus ved Brabrand Sø. Materialet i denne undersøgelse har ikke været af en sådan størrelse, at det har kunnet tegne et sikkert billede af brunflagermusens familieliv. Men undersøgelsen har bidraget til ny supplerende viden om arten. Denne undersøgelse bekræfter hvor vigtigt det er at beskytte de gamle hule træer. Ikke alene er de ofte hjemsted for flagermus, men også for mange fuglearter. Således blev der her konstateret mindst 5 ynglende fuglearter i flagermustræet og samtidig fungerede det som overnatningsplads for andre fuglearter.

Et træprojekt

Det kunne være rigtig spændende at kortlægge gamle hule træer i et afgrænset område og se, hvad de huser af naturværdier. Metoden er enkel. De gamle træer findes i vinterhalvåret og indtegnes på et kort. Så er man klar til sommerens eftersøgning og beskrivelse af resultater. Vil man lægge mere i projektet, kunne man undersøge om træernes placering i landskabet har indflydelse på faunasammensætningen på og i træerne.

Referencer

Baagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal 2007.

Gjerde, L. 1997: Flaggermus som hobby. – Nordre øyeren Biologisk Stasjon. Hæfte 35 sider. 1997.

Jensen, B. 1988: Flagermus. – Natur og Museum 27. årg. nr. 2. 1988. – Naturhistorisk Museum Århus.

Jensen, B. 1993: Nordens Pattedyr. - Gads Forlag 1993.

Lindhard, B. 1998: Flagermus (Chiroptera, Vespertilionidae, i Kunstige Kvarterer. – Specialerapport Aarhus Universitet 1998. Lindhard, B. 1999: Flagermusdetektoren – en vejledning. Kompendium.

Sommer, P. & J. Haensel 2003: Fledermäuse als Beute von Taggreifvögeln – überraschende neue Befunde besonders für die beiden schnellsten deutschen Falkenarten” – Nyctalus (N.F.) Berlin 9 (2003) Hefte 1. S. 61-78.

Koloni af Brunflagermus (Nyctalus noctula) ved Brabrand Sø 1998-2006. - Gejrfuglen 44 (2): 8-17.