Common Pipistrelle (Pipistrellus pygmaeus)  in Denmark

Large colony of Common Pipistrelle in Denmark

On August 3, 2012, a colony of Common pipistrelle Bats was seen on a farm near the town of Borre, Tange Sø in Central Denmark.
The results of the count are shown in Table 1 and the photo shows where the bats flew out of the building. An adult and a dead young Common pipistrelle were found under a flight hole. 4-5, probably Serotine Bat (Eptesicus serotinus), were seen leaving the same holes as the Common pipistrelle. In previous years, only up to about 10 bats had been seen at the site.
The farm is located on the edge of a deciduous forest area with fields. Around the farm there are free-standing older deciduous trees and nearby a damp meadow with a banked slope, where bats have often been seen foraging. On August 3, it was a warm, calm and sunny day and thus optimal for counting bats. The survey took place at 21:00-22:40, where two people (an observer and one who took notes) were stationed approx. 8-10 m from the gable of the house from which the bats had been seen leaving the building the previous days. The bats were also registered using a bat detector.
157 departing and 5 arriving Common pipistrelle were counted (table 1). The first left the building at 21:39 and the last (2 ex.) at 22:23. The departure thus took place within 44 min., of which 92% within just 29 min. It also appears that the first bats returned to their resting place after a short period of foraging and even before the last had left the place.
With the discovery of an adult and dead Common pipistrelle, it has probably been a “maternity home” for the Common pipistrelle we have seen on the farm near Borre town.
Such a large number of Common pipistrelle counted at one location is unusual in Denmark.

See also my website www.vandrefalke.dk regarding my bat projects. Jørgen Terp Laursen.

Den 1. aug. 2012 blev forfatteren kontaktet af en nabo til en gård i landsbyen Borre ved Tange Sø, hvor der var set adskillige flagermus. I en efterfølgende samtale med gårdejeren blev det meddelt, at han havde bemærket og talt de mange flagermus, hvilket vakte interesse af flere årsager.

Det er velkendt, at nogle flagermusarter kan tage ophold i boliger, der benyttes som vinter- og/eller sommerkvarter, det gælder bl.a. dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) og sydflagermus (Eptesicus serotinus) (Jensen, 1993), hvoraf den førstnævnte er ret almindelig og blandt vore mindste flagermus, men der er så vidt vides kun sparsomme oplysninger om kolonistørrelser hos dværgflagermus i Danmark, og også biotopvalg og udflyvningsadfærd fra opholdsstedet har interesse at få belyst. Gården blev derfor besøgt og undersøgt for flagermus d. 3. aug. 2012.

Metode

Gården ligger i udkanten af et løvskovsområde med marker. Omkring gården er der fritstående ældre løvtræer og i nærheden en fugtig eng med vældskrænt, hvor der ofte er set fouragerende flagermus. D. 3. aug. var en lun, vindstille og solrig dag og således optimal for optælling af flagermus. Undersøgelsen fandt sted kl. 21.00-22.40, hvor to personer (en observatør og én, som gjorde notater) var stationeret ca. 8-10 m fra den husgavl, hvorfra flagermusene de foregående dage var set forlade bygningen. Flagermusene blev også registreret vha. flagermusdetektor.

Adfærd og resultater

Gårdejerfamilien oplyste, at de mange flagermus blev opdaget i kraft af deres antal, musepibende lyde samt fund af ekskrementer på loftet. Ved nærmere eftersyn blev nogle få flagermus observeret inde på loftet. De øvrige talrige flagermus kunne vi i forbindelse med udflyvningen se, idet de kom frem mellem sternbrædder og ud mellem sprækker i stuehusets endegavl.

Gårdejeren oplyste, at han også havde set flagermusunger krave op ad den udvendige husmur. Det kunne underbygges ved, at der blev fundet to døde dværgflagermus - en voksen og en unge - fastklemt i vegetationen under et af udflyvningsstederne.

Der blev optalt 157 udflyvende og 5 indflyvende dværgflagermus (tabel 1). Den første forlod bygningen kl. 21.39 og de sidste (2 eks.) kl. 22.23. Udflyvningen skete således i løbet af 44 min., hvoraf 92 % i løbet af blot 29 min. Det fremgår endvidere, at de første flagermus vendte tilbage til opholdsstedet efter kort tids fouragering og endda før de sidste havde forladt stedet.

En større art - formentligt sydflagermus - blev set flyve ud fra bygningen på samme sted som dværgflagermusene. Der var tale om enkeltindivider henh. kl. 22.04, 22.06, 22.08, 22.14 og 22.16.

Resultaterne viste også, hvor vigtigt det er, at flagermus har fri passage for ind- og udflyvning til deres opholdssted, så de eksempelvis undgår kollision mod træer og buske.

Tabel 1. Ud- og indflyvning hos Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), iagttaget på gård i Borre ved Tange Sø den 3.8. 2012. angivet i 5-minutters intervaller.

Table 1. Departure and arrival of Common Pipistrellus (Pipistrellus pygmaeus), observed on a farm in Borre by Tange Lake, Denmark on

3. August 2012. given in 5-minute intervals.

Diskussion

Meget overraskende blev man i 1980'erne opmærksom på, at dværgflagermusen faktisk omfatter to arter. I 1983 fik de navnene dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) og pipistrelflagermus (Pipistrellus pygmaeus); de forekommer begge i Danmark (Baagøe & Ahlén, 2001), sidstnævnte har dog nu ifølge Baagøe & Jensen (2007) det latinske navn Pipistrellus pipistrellus. Disse to arter er vanskelige at adskille fra hinanden og kendes kun på forskelle i lydfrekvens. Dværgflagermus høres bedst ved 55-58 kHz og pipistrelflagermus, der i Danmark især forekommer i Sydjylland, bedst ved 45 kHz. I denne undersøgelse antages der at være tale om dværgflagermus, bl.a set i relation til arternes ud-bredelsesforhold i Danmark.

Gårdejeren optalte d. 2. aug. 165 udflyvende flagermus, hvilket synes i god overensstemmelse med iagttagelserne d. 3. aug. (157 dværgflagermus og 5 sydflagermus). Det er muligvis kendetegnende, at de fleste flagermus hurtigt forlader deres opholdssted, når de skal ud og fouragere, i hvert fald forlod 92 % af dværgflagermusene opholdsstedet i løbet af 29 min. En koloni af brun-flagermus (Nyctalus noctula) med max. 77 individer blev fulgt over en årrække ved Brabrand Sø (Laursen, 2008). Her var den gennemsnitlige udflyvningstid 20 min.

Kolonistørrelser i huse kan være på nogle hundrede dyr (Jensen, 1993). Skotske undersøgelser viser, at der er stor forskel i kolonistørrelserne for de to arter. Medianstørrelsen for dværgflagermus er 203 (n = 40 kolonier) og for pipistrel-flagermus 76 (n = 33 kolonier) ifølge Swift et al. (2001). Sammenholdt hermed må kolonien i Borre betegnes som en mindre til middelstor koloni.

Swift et al. skriver videre, at de to dværgflagermus-arter primært tager ophold i bygninger, hvor hunnerne samles i større antal for at føde og opfostre deres 1-2 unger. Kolonierne, som kan flytte mellem flere opholdssteder i løbet af yngle-tiden, opløses ofte i første halvdel af august.

Dette adfærdsmønster afviger ikke fra, hvad der er iagttaget i Borre, hvor der også har været tale om en såkaldt ”barselsstue”. Her, i primo august, har ungerne formentligt ivrigt trænet deres flyvefærdigheder, idet de antagelig har været på jagt sammen med hunnerne.

Udflyvningssted 

Flagermus kan opsøge samme opholdssted i flere år. I andre tilfælde kan der blot være tale om et enligt årsbesøg. Omkring gården i Borre har man hverken i årene før eller i 2013 set andet end blot enkelte flagermus. Det kan overraske i betragtning af, at gården byder på optimale forhold for dværgflagermus og andre flagermusarter mht. opholdssted, biotop og fourageringsforhold. 

Undersøgelsen i Borre medførte i øvrigt, at gårdejeren fik et mere positivt syn på flagermus og gav udtryk for, at skulle kolonien igen finde vej til hans bolig, ville den være velkommen.
 

Referencer

Baagøe, H. J. & I. Ahlén, 2001: Dværgflagermusen opsplittet i to arter. - Flora og Fauna 107 (2+3): 47-52

Baagøe, H. J. & T. S. Jensen, 2007: Dansk Pattedyratlas. - Gyldendal

Jensen, B., 1993: Nordens Pattedyr. - Gads Forlag

Laursen, J. T., 2008: Koloni af Brunflagermus (Nyctalus noctula) ved Brabrand Sø 1998-2006. - Gejrfuglen 44 (2): 8-17

Swift, S., B. Boag, J. Armstrong & S. Armstrong, 2001: Relative abundance of 45 and 55 kHz pipistrelle bats in Perth & Kinross and .......