Afstand i meter mellem musebo.  A-B = 29,  A-C = 32 meter, C-B = 27 meter og C-D = 25 meter,. C-E = 4 meter. E= Halsbåndmus (Apodemus apodollus). Gns. for Rødmus = 28 meter.

Rødmus (Clethrionomys glareolus) i en parcelhushave

INDLEDNING

Rødmusen er et af de almindeligste pattedyr i Danmark, der især lever, hvor der er tæt vegetation i form af skov, krat og levende hegn (Jensen & Jørgensen 2017). Under gunstige forhold lever Rødmusen også i ældre haver, som tillige er levested for Halsbåndmusen (Apodemus flavicollis).

Bestandstætheden hos de to arter er især stor efter oldenår, hvor frøsætningen hos især Eg (Quercus) og Bøg (Fagus) har været særlig stor, som medfører et stort fødeudbud (Andreassen et al. 2021), (Ravn 2021). På denne tid kan man opleve et leben i skovbunden af Rødmus. Det har her givet anledning til at undersøge bestandstæthed og ynglehabitat hos Rødmus i en villahave.  

HABITAT

Undersøgelsen fandt sted i en ældre villahave i Brabrand vest for Århus (56°09'04.5"N 10°07'19.4"E) i 2019. Undersøgelsesområdet udgjorde 872m² (grunden fraregnet bebyggelse). Grunden var på to sider afgrænset af en ca. 40 år gammel naurhæk (Acer), mod nord jernbaneskrænt og brombærkrat og mod syd af en bøgehæk i naboskel.Biotopen bestod blandt andet af en ældre Eg (Quercus), og ældre Ahorn (Acer pseudoplatanus) samt Hassel (Corylus), Birk (Betula) og fem ca. 90 år gamle æbletræer (Malus) samt blandt andet Troldhassel (Corylus avellana 'Contorta), Hassel (Corylus avellana) og Forsythia (Forsythia) samt stor åben kompostbeholder og havedam (30 m²). Afstand til nærmeste ældre løvskov er 187 meter (Brabrand Skov).

METODE

Efter Rødmus var iagttaget flere steder i haven i 2019 blev der foretaget en systematisk eftersøgning af musehuller og mulige ynglesteder for Rødmus. Redested og omgivelser blev beskrevet og afstand mellem ynglestederne blev målt vha. Google Maps og angivet på kort. Ved lokalitet C var der opstillet et vildtkamera, der foruden Rødmus også kunne overvåge Halsbåndmus. Ynglestederne blev tilset to gang i yngletiden bortset fra C-lokaliteten. 

RESULTATER

Der blev konstateret fire ynglesteder for Rødmus og et for Halsbåndmus. Alle fem musesteder var anlagt nær naboskel og med omtrent samme indbyrdes afstand (gens. ca. 28 meter) (Figur 1). Tre og fire unger blev set ved to bo. Habitatvalg fordelte sig således:

1. Rødmus ynglede her i en gammel urtepot foret med tørt græs, som lå ca. 20 cm over jorden i en stor delvist overdækket sandkasse. Her blev 4 nøgne unger set i reden og en gammel Rødmus uden for reden. 15 minutter efter reden var blevet opdaget havde hunnen allerede flyttet ungerne til et ukendt sted.
2. Rødmus ynglede i en muserede anlagt bag brædder, der lå op til et hobbyrum ca. 20 cm over jorden.
3. Rødmus ynglede ved en træstub under en ca. 40 år gammel naurhæk. Boet lå nede i jorden og ca. 4 meter fra fodringssted for fugle (foto). Rødmusene var her særdeles synlige og så næsten dagligt i yngletiden. Èn gang blev tre unger iagttaget 1-2 meter fra boet.
4. Rødmus blev set et par gange i sydvestlig del af haven ved bøgehæk nær redskabsrum, hvorunder Rødmus formodentligt ynglede. Her blev fundet mange hasselnødder behandlet af Rødmus.
5. Halsbåndmus ynglede her i en væltet hul Almindelig hyld (Sambucus nigra) blot 4,1 meter fra hul C.

Der blev ikke konstateret konkurrence mellem Rødmus og Halsbåndmus, der opholdt sig nær havens foderplads for fugle. Afstanden mellem Rødmusens rede hul A og hvor Halsbåndmusen havde sit bo i en hul træstamme, der lå på jorden, var 4,1 meter. Efter yngletiden blev det iagttaget, at Rødmus og Halsbåndmus benyttede samme musehul inden for få timer, men formentligt ikke på samme tid.

POPULATIONSSVINGNINGER Småpattedyr er underlagt store bestandssvingninger, som skyldes flere faktorer herunder tilgængelighed af føde, prædation og konkurrence med andre små pattedyr (Crespin et al. 2002). (Oli 2019) nævner også gnaver-parasitter og stress blandt de mest sandsynlige for populationscyklusser hos småpattedyr.

Selv i et lille landområde som Danmark kan større koncentrationer af småpattedyr optræde meget lokalt i vinterhalvåret, som har stor betydning for fx Mosehornugle (Asio flammeus) (Laursen 2006, 2014). I yngletiden er ungeproduktion hos fx Slørugle (Tyto alba) og Natugle (Strix aluco) helt bestemt af fødeudbuddet (Laursen 2024).

Museår i form af oldenår eller bogår spiller en stor rolle for blandt andet de løvskovslevende musebestande, som er påvist her i landet (Baagøe & Jensen 2007, Laursen 2024). Studier af Rødmus i Belgien viser, at bestandstætheden er relateret til arealstørrelsen af frøafgrøder Crespin (et al. 2002) og i Tjekkiet (Tkadlec 2011).

Herom nævner seniorforsker Peter Sunde (Aarhus Universitet): ”Der er en klar årsagssammenhæng mellem frøsætning af bøg, bestandene af smågnavere og den efterfølgende ynglesucces. Normalt vil smågnaverne stoppe med at få unger i august-september, men i oldenår fortsætter de til ud på vinteren. Dermed er antallet af smågnavere mange gange højere i det følgende forår”.” Smågnaverbestanden vil være højere end ellers hele den efterfølgende sommer, hvor musene kan leve af sommerens frøproduktion. Derefter bryder bestanden sammen i det efterfølgende efterår” (Netnatur.dk 2019).

I 2019 oplevede vi et af de største bogår nogensinde i Danmark (Nielsen et. al 2023). Det skyldtes en meget tør og varm sommer i 2018, som udløste en stor frøsætning hos især bøg.

DISKUSSION

Kortlægning af museestimater bygger ofte på fældefangster og brug af fangst-genfangst- metoden (King & McCrea 2019).

Det er derimod ikke forfatteren bekendt, at man tidligere har kortlagt en bestand af Rødmus ved en systematisk visuel kortlægning af redesteder og bestandsstørrelse i et mindre afgrænses området, som der her er tale om.

Der kan kun drages forsigtige konklusioner af det beskedne materiale mht. ynglehabitat og størrelse af territorium. 

Den angivne territoriestørrelse (218m²/bo) bygger på parcelhushavens areal. Da nabohaverne formentligt har været en del af de enkelte territorier, antages de faktiske territoriestørrelser at være større end her angivet. Den korte afstand mellem boet fra Halsbåndmus og Rødmus tillægges især, at de ynglede nær et fuglehus, hvor der blev fodret med solsikkefrø, hvormed eventuel fødekonkurrence minimeres.

Ved brug af Webkamera blev Rødmus i efteråret 2019 set samle forråd ved hul C. Føden bestod især af solsikkefrø og små rådne æblestykker, som var udlagt til fugle. Mappes (1998) angiver, at hamstring sikrer rødmusen en bedre vinteroverlevelse under en høj bestandstæthed. Det er i god overensstemmelse med den relative store bestandstæthed, der blev fundet i denne undersøgelse sammenlignet med ”normale” år. Når musene står over for vinterens fødeknaphed, er hamstring af føde derfor nødvendig for af kunne overleve.

I ikke oldenår er der kun uregelmæssigt registreret Rødmus i haven. Halsbåndmus yngler derimod årligt i en hul træstamme, der ligger vandret på jorden.

CITERET LITTERATUR

Andreassen H P, Sundell J, Fraucke E, Halle S & Ylönen H 2021: Population cycles and outbreaks of small rodents: Ten important questions we still need to answer. - National Center for Biotechnology Information Økologi. 30;195(3):623.

Baagøe HJ. & Jensen TS (2007) Dansk Pattedyratlas. – Gyldendal.

Crespin L, Verhagen R, Stenseth NC, Yoccoz NG, Prévot-Julliard AC & Lebreton JD (2002) Survival in fluctuating bank vole populations: seasonal and yearly variations. – Oikos Vol. 98. Nr. 3 (sept., 2002): 467-479.

Jensen JK & OF Jørgensen (2017) Pattedyr i Norden. – Gyldendal.

King R & McCrea R (2019) Capture–Recapture Methods and Models: Estimating Population Size. - Handbook of statistics. Bind 40: 22-83.

Laursen JT (2006) Danmarks Ugler. (Danmarks Dyreliv, Bind 10). – Apollo Books.

Laursen, J.T. 2014: En usædvanlig stor hyppighed af mosehornugle (Asio flammeus) og rovfugle og deres bytte, mosegris (Arvicola terrestis) på Skarø. – Flora & Fauna 110: 71-76.

Laursen JT (2024) Status, bestandsudvikling og fødevalg for Danmarks ynglende ugler ca. 1960-2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 118 (2024): 65-79.

Nielsen JT, Storgaard K, Preston G, Jørgensen HE… & Rasmussen P (2023) Danmarks ynglende rovfuglebestande 1972- 2021. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 117: 69-85.

Mappes T (1998) High population density in bank voles stimulates food hoarding After breeding. – Animal Behaviour 55, Issue 6, June 1998, Pages 1483-1487.

Oli M (2019) Population cycles in voles and lemmings: state of the science and future directions. – Mammal Review 49(3). University of Florida and University of Aberdeen.

Ravn HP (2021): IPM-bekæmpelse af markmus og rødmus. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Skriver J (2019) 2019 er et oldenår. – Netnatur.dk.

Tkadlec E, Suchomel J, Purchart L & Heroldová M (2011) Synchronous population fluctuations of forest and field voles: implications for population management. - Institute of Vertebrate Biology, Academy of Sciences and Institute of Forest Ecology, Mendel University in Brno, Czech Republic.

Bank vole (Clethrionomys glareolus) population in a detached house garden in Denmark

2019 was a big mouse year in Denmark. In an 872 m² large detached house garden,

4 nests of Bank vole (Clethrionomys glareolus) and one of Yellow-necked Mouse (Apodemus flavicollis) were found. All nests were located at approximately the same distance from each other and at the edge of the garden. Yellow-necked Mouse bred 4.1 meters from Bank vole (Figur 1). In non-mouse years, only a pair of Yellow-necked Mouse or a pair Bank vole have been registered in the garden.

Keywords: Bank vole, Yellow-necked Mouse, mouse year, population density, Clethrionomys glareolus, Apodemus flavicollis.

There was a large population of Bank vole in Denmark in 2019.

Parcelhus = Detached house, Garage =Garage, Hobbyrum =Hobby room, Kompostbeholder=Compost, Skur= Shed, Fuglehus=Birdhouse.

Distance in meters between mouse nests. A-B = 29 meters, A-C = 32 meters,

C-B = 27 meters and C-D = 25 meters,. C-E = 4 meters.E=  Yellow-necked mouse (Apodemus flavecollis). Avg. for Bank vole = 28 meters.

RESULTS

Four nesting sites for the Bank vole and one for the Yellow-necked Mouse were found. All five nests were located near the boundary and at approximately the same distance from each other (generally about 28 meters) (Figure 1). Three and four young were seen at two nests. Habitat choice was distributed as follows:

!.  The Bank vole nested here in an old flower pot lined with dry grass, which was located about 20 cm above the ground in a large, partially covered sandbox. Here, 4 naked young were seen in the nest and one old Red Mouse outside the nest. 15 minutes after the nest was discovered, the female had already moved the young to an unknown location.

2. The Bank vole nested in a mouse nest located behind boards that were adjacent to a hobby room about 20 cm above the ground.

3. The Red Mouse nested at a tree stump under an approximately 40-year-old naur hedge. The nest was located in the ground and about 4 meters from a bird feeding place (photo). The red mice were very visible here and were seen almost daily during the breeding season. On one occasion, three young were observed 1-2 meters from the nest.

4. Bank vole were seen a couple of times in the southwestern part of the garden by the beech hedge near the tool shed, under which the red mice presumably bred. Here, many hazelnuts were found processed by the red mice.

5. The Yellow-necked Mouse bred here in a fallen hole of the common elder (Sambucus nigra) just 4.1 meters from hole C.

No competition was observed between the Bank vole and the Yellow-necked Mouse, which stayed near the garden's bird feeding area. The distance between the Bank vole nest hole A and where the  Yellow-necked Mouse had its nest in a hollow tree trunk lying on the ground was 4.1 meters. After the breeding season, it was observed that the Bank vole and the Yellow-necked Mouse, used the same mouse hole within a few hours, but probably not at the same time.