Wolf (Canis lupus) in Denmark
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Wolf from a Danish animal park. Photo JTL
In 2012, the first wolf was seen in Denmark for 200 years.
In 2017 the first couple of wolves bred in Denmark. The couple got 8 kids (photos).
In 2018 (March) we expect there are 5-6 wolves in Denmark.
The Danish wolves have immigrated from Germany (Poland).
On this page you can follow the status of the wolf in Denmark.
Status of wolves in Denmark. Source: The Danish Nature Agency
2024
32-43 adult wolves (born no later than 2023)
Of which 8 wolf pairs
At least six litters of puppies from 2024
Wolves are found exclusively in Jutland
Is this footstep from a wolf or a big dog? Midtjylland, Denmark 2013. Photo JTL.
Ulven – så sig sandheden
Den 11.2. 2018 bragte Aarhus Stiftstidende et stort opsat indlæg med titlen: ”Hvis de mødte ulven, ville de tisse i bukserne”. Artiklens tilblivelse bygger især på samtale med fåreavler Robert Dumitru, der bor i Stråsø Plantage i Vestjylland, hvor Danmarks eneste kendte ulvepar ynglede i 2017.
Artiklen har kun ét formål, nemlig at oppiske en stemning mod ulven, der langt overvejende bygger på udokumenteret frygt. En sådan fremstilling er ikke rimeligt. Derfor dette indlæg.
Når man skriver om en så kontroversiel art som ulven har befolkningen ret til at få fakta på bordet – hvad ved vi?
Artiklen er desværre mere misvisende end oplysende. Ved nærlæsning og lidt naturhistorisk indsigt vil man kunne se, at indlægget bygger på oplysninger, der er usande, modstridende og tilsyneladende uden hold i virkeligheden.
Journalisten har elegant undladt at spørge de ansvarlige myndigheder (Landbrug & Fødevare m.fl.), hvad de har gjort og agter at gøre fremover for at hjælpe fåreavleren. Journalisten puster derimod til ilden og forsøger at fastholde befolkningens frygt for ulven. Det er god historie, men afskyeligt og manipulerende journalistisk makværk, som ikke giver læserne mulighed for at forholde sig til fakta i relation til - for og imod ulven.
Desværre læses mange artikler og indlæg meget hurtigt og de færreste lader sig sjældent fordybe i indholdet. Det skal journalisterne naturligvis ikke klandres for, men det indgår naturligvis i deres overvejelser under artikel-skrivninger – og ikke mindst ved udformning af overskrifter.
Lidt fakta
Personer skulle have fortalt fåreavleren ved Stråsø Plantage, at ulve ikke kan springe over hegn og ulve ikke tager får. Det er naturligvis usandt. Ulve tager det lettest tilgængelige byttedyr herunder også får, hvis lejlighed byder sig. Et rigtigt konstrueret fårehegn, vil givet kunne løse problemet. Videre kan man læse, at der er set ulvefodspor i området, der alene bygger på iagttagelse at store fodspor. Det er imidlertid vanskelige at identificere fodspor fra ulv med fodspor fra store hunde.
Wildtkamera og foto
Når ulvene færdes så tæt ved boligen i Stråsø Plantage som beskrevet i artiklen er det ingen sag at skaffe ”beviser” for ulvens færden og påståede overgreb på de mange får. Mange læsere har sikkert med rette stille sig spørgsmålet, om ikke det er hunde, som har dræbt langt de fleste af de døde får. Det er helt mod ulvens natur at dræbe så mange får. Netop ved kameraovervågning kan vi få et objektivt billede af, hvad der reelt sker hos fåreavleren. Det må også være i fåreavlerens interesse, at kunne dokumentere, at han har store problemer med ulve og dermed taler sandt. Men brug af vildtkamera er påfaldende ikke nævnt i artiklen.
Videre kan man læse: Det seneste ulveangreb fandt sted for præcist en uge siden, hvor 18 får mistede livet”. Journalisten til artiklen har efterfølgende meddelt mig: ”at der er indsendt DNA-prøver, men det er endnu ikke bekræftet, at de skulle være fra ulveangreb”. Fåreavleren og journalisten har så sandelig et alvorligt forklaringsproblem.
Hund eller Ulv
Vi mangler således at få et klart svar på, hvor mange af de døde og lemlæstede får skyldes ulv eller hund.
I arbejdet med at finde en løsning på ulveproblemet ved Stråsø Plantage har der været afholdt et borgermøde. Ifølge fåreavleren fremførte en forsker på mødet, at nogen havde købt ulve-urin på nettet og hældt det ud over de døde får. Så sandelig en voldsom beskyldning, hvis det ikke er sandt. Der ligger to ting i det. Man vil altid kunne identificere DNA på urin og således finde frem til, om det eksempelvis stammer fra nordeuropæiske ulve. Er DNA manipuleret kan det få alvorlige følger for fåreavleren eller hvem, der nu har gjort det. Dernæst. Nu viser det sig, at det ikke var en forsker, der fremsatte disse synspunkter, men en person med stor interesse for ulve. En forsker kan i værste fald miste sin stilling, hvis han fremfører synspunkter, som ikke er veldokumenteret.
Forsker tog fejl
Det er korrekt, at forskere har været af den opfattelse, at ulve holder sig langt væk fra mennesker. Det har vi nu blandt andet i Danmark adskillige beviser på ikke er tilfældet. Men hvor der ikke drives ulvejagt bliver arten også mere tolerant over for mennesker, men bevarer alligevel - til en vis grad - en naturlig skyhed. Jeg deler fåreavlernes bekymring, når han ikke kan bortskræmme ulvene på hans jord. Men hvor alvorligt er problemet?
Vi har desværre ved flere lejligheder kunnet læse om forskernes matematiske beregninger af hvor mange ulve, der kan være i Danmark. Da sådanne bestandstal er ekstremt usikre og samtidigt kan skabe unødvendigt frygt i befolkningen, hører sådanne tal kun hjemme i en skrivebordsskuffe.
Udenlandske erfaringer
Jeg har arbejdet med pattedyr i en lang årrække – men ikke med ulve, og har desuden i mange år besøgt og talt med biologer, jægere o.a. i Bulgarien, hvor der er en stor ulvebestand. Jeg har endnu ikke mødt nogen, som kan berette om ulveangreb på mennesker. De ofte fattige fåreavler, der har får bag hegn, beskytter i nogle tilfælde fårene mod eventuelle angreb fra ulve ved at have 1-2 mellemstore hunde boende sammen med fårene. Hundene er opdraget til at gø højlydt, hvis de får færden af ulv og opdraget til ikke at forfølge ulve. De skal blot holde ulvene væk og holde sig inde i fåreindhegningen. Fåreavlere fortæller, at det er sjældent, at ulve tager får, der lever bag hegn. Fra to besøg på grænsen mellem Hviderusland og Polen har lokale biologer og naturvejledere fortalt mig, at de aldrig har hørt om ulveangreb på mennesker.
Fåreavleren
Det er naturligvis frustrerende at skulle miste nogle får, men et plaster på såret er, at fåreavlerne er med i en erstatningsordning, der sikrer dækning af økonomiske tab, hvis ulve har gjort påviseligt skade. Ordningen giver også mulighed for at få økonomisk støtte til opsætning af ”ulvehegn”.
Tilbage står en fåreavler, der føler sig magtesløs og som tegner et billede af ulvenes færden i Stråsø Plantage, som tilsyneladende bygger på ønsket om at fordrive ulvene. Vi skal naturligvis hjælpe fåreavleren, men som desværre ikke har vist tegn samarbejde - tværtimod. Det kunne ellers ske med hjælp fra staten ved opsætning af mange flere vildtkameraer, indsendelse af DNA-prøver o.a. Alle partner skal høres i ulve-sagen, så vi objektivt kan hjælpe de folk, der føler sig genert af ulve. Men et samarbejde er vanskeligt, hvis man ikke taler sandt.
Død og lemlæstelse af vilde dyr
Det er i ulve-debatten relevant at inddrage kamphundes lemlæstelse af mennesker og dyr i debatten, ligeså køer, heste og ikke at glemme ræve, der tager rålam. I Danmark dræbes der årligt i høstmaskiner omkring 20.000 rålam, der for manges vedkommende lider en pinefuld død. Vildtstatistikkerne vise, at der årligt nedlægges omkring 138.000 hjortevildt (kronhjort, sikahjort, dådyr og rådyr) i Danmark. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen og Vejdirektoratets undersøgelser dræbes der årligt 5 millioner dyr på de danske veje.
Hvad der sker af dyremishandlinger i den konventionelle landbrugsproduktion må ikke glemmes. Landbruget bærer også hovedansvaret for, at Danmark på 40 år har mistet næsten 3 millioner fugle, der er knyttet til det åbne agerland.
Lad os ikke grave dybe kløfter mellem for og imod ulven, men derimod sagligt fortælle befolkning, hvad der er hoved og hale i ulveproblematikken. Danskerne dræber og lemlæster således årligt mange tusinde dyr. Det glemmer vi ofte i den ellers til tider ophedede debat om ulven.
Vi har næppe mere end 5-6 ulve i Danmark. Lad os glæde os over, at nogle få ulve har fundet vej til Europas mest intensivt opdyrket land. Lad os se, om ikke ulven kan leve i fredelig harmoni med danskerne – det tror jeg på.
Vi må passe på dem!
Mere om ulv på: http://ulvetracking.dk/
Jørgen Terp Laursen
Brabrand
Danmark
Ulven gik i foto-fælden
08-10-2015
Et af de første farvebilleder af en dansk ulv viser dyret i sommerpels i en midtjysk plantage.
Selfie. Ulven udløste kameraet, da det passerede kameraets fotoceller. Foto: Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum.
"Et vildtkamera i en midtjysk skov fangede i sommers (2015) et af de første, skarpe farvebilleder af en dansk ulv. Det var en voksen, tynd ulv med kort sommerpels, der udløste kameraets selvudløser. Man kan ikke se på billedet, om det er en han- eller hunulv.
Vildtkameraet er opsat af Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen i samarbejde med Projekt Dansk Ulv. Der er i det seneste år sat flere vildtkameraer op i midtjyske skovområder for at samle viden om ulvene.
Tidligere offentliggjorte fotos og videoklip af de danske ulve har som oftest været utydelige og mørke, da ulvene er mest aktive om natten og oftest er blevet fotograferet i tusmørke". Kilde: Naturstyrelsen.